Kursusbeskrivelse
Kursus i manuel behandling af nakke- og skulderområdet
Hænderne, der engang var behandlerens vigtigste redskab – til at mærke, til at vurdere, til at korrigere – bliver i stigende grad erstattet af skærmbilleder, udskrivningsbreve og digitale tests. Men vi skal også blive ved med at lytte med fingrene.
Det handler ikke om at vælge side. De fleste af os er enige om, at digitale undersøgelser er værdifulde, men de løser sjældent et problem. Vi ved også godt at træning er der, hvor den langsigtede effekt ligger, og det har evidensen ret i.
Men man kan ikke træne i smerte. Og man bliver jo ikke smertefri fordi der ligger et scanningsresultat med en diagnose
Det er kernen i mit argument. Når mennesker har mange smerter – når nervesystemet står på tæer, og kroppen er i alarmberedskab – så er et standardøvelsesprogram ikke vejen frem. Patienten kan ikke. Patienten tør ikke. Kroppen siger fra.
Manuel behandling er ikke et alternativ til træning. Det er vejen ind i træning. Det er redskabet, der dæmper smerten, skaber tryghed og giver patienten en kropsfornemmelse, der gør det muligt at begynde at bevæge sig igen.
Uden manualitet efterlader vi patienter med mange smerter i et tomrum: "Træn dig rask" – men hvordan, når hver eneste bevægelse gør ondt?
Derfor skal du tage dette kursus. Fordi manuel behandling og træning ikke er modsætninger – de er hinandens forudsætninger.
Jeg gerne vil bidrage til, at der stadig udvikles på den manuelle del af vores fag.
Ikke som et museum, men som et levende, kritisk og nysgerrigt fagområde, der kan stå skulder ved skulder med det bedste fra træning og evidens.
Det er dét, det her kursus handler om. At give den manuelle behandling en stemme – og et par hænder – i en tid, hvor den er ved at blive glemt.
Dette kursus i er målrettet behandlere som massører og kropsterapeuter, der ønsker en mere præcis og effektiv smertebehandling.
Indhold:
Områdets anatomi
Kropsanalyse
Palpation
Triggerpunkter -hvad er det?
Refleksterapi
Din ergonomi
Sikkerhed og kontraindikationer
Genoptræning
Undervisningen er praksisnær med løbende kobling til anatomi, fysiologi og kliniske cases, og der veksles hele tiden mellem kort, målrettet teori og intensiv hands-on træning på briks, så du kan overføre teknikkerne direkte til dine egne klienter.
Der vil på kurset være rigtige patienter, som lægger krop til undersøgelse og behandling, så frem det er muligt for mig at finde patienter nok
Kurset finder sted
Dato: lørdag d. 20. juni
Klokken: 9.00-17.00
Adresse: Gl Strandvej 16, 2990 Nivå (Firma Loucon)
Medbring selv frokost. Der er køleskab.

Tilmelding og betaling
Sådan tilmelder du dig trin for trin
- Klik på tilmeldingslinket
- Du betaler online på hjemmesiden
Hvornår er din plads sikret?
Din plads er først endeligt reserveret, når betalingen er gennemført. Tilmelding uden betaling giver ikke garanti for plads. Der er begrænset antal pladser, og tilmeldinger behandles efter først-til-mølle-princippet.
Betaling og kvittering
Betaling sker via et sikkert bankoverførsel. Når din betaling er gennemført, modtager du automatisk en kvittering pr. mail samt praktisk information om kurset.
Afmelding og ændringer
Afmelding er mulig uden gebyr indtil 30 dage før kursusstart. Ved afmelding senere end dette refunderes kursusgebyret som udgangspunkt ikke, medmindre din plads kan overtages af en anden deltager. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne.
Venteliste ved fuldt hold
Er holdet fuldt, kan du skrive dig på venteliste ved at skrive til sos@fysakubalance.dk. Bliver der en ledig plads, kontakter vi dig pr. mail eller telefon. Din plads på ventelisten er uforpligtende, og du betaler først, hvis du takker ja til en ledig plads.
Tryghed omkring dit køb
Alle betalinger håndteres via sikre betalingsløsninger, og dine oplysninger behandles fortroligt. Skulle kurset blive aflyst af os, får du naturligvis hele beløbet refunderet.
Handl hurtigt – pladserne går efter først-til-mølle og der er 10 pladser på holdet

